PROJEKTTYPER

På de næste sider finder I eksempler på forskellige almindelige landdistriktprojekter delt op i forskellige projekttyper. For hver projekttype har jeg trukket de ting frem, som I skal være særligt opmærksomme på, hvis I laver netop den type projekt.

Meget af det, jeg nævner, vil måske forekomme banalt. Det er blot udtryk for, at I har godt styr på jeres projekt. Jeg synes dog, at disse ting er så væsentlige, at jeg ikke vil undlade at nævne dem.