Projekttyper – Byggeprojekter

Byggeprojekter er de mest konkrete projekter. Det betyder også, at alle kan forholde sig til dem. I de indledende manøvrer før et større byggeprojekt, vil der altid være modstandere, som vil mene, at det er alt for dyrt, og helt unødvendigt. Derfor er det vigtigt at starte ethvert byggeprojekt med at afdække behovet. Hvem vil komme til at bruge den ny bygning, og vil disse brugere kunne dække bygningens driftsøkonomi ind?

Byggeprojekter fås i flere ”størrelser” – fra en badebro til et kulturcenter. Det er klart, at faldgruberne er større i større projekter, men selv ved små projekter er det en god idé at lave en ordentlig tidsplan. Ved større projekter, må man naturligvis have professionel hjælp til denne del af arbejdet.

Hvis I vil bygge med frivillig arbejdskraft, skal I sikre jer, at I har de rigtige arbejdsskadeforsikringer, samt at jeres professionelle samarbejdspartnere ikke kommer til at vente på de frivillige, så tidsplanen skrider.